Jeg har idag været inde på Arto for første gang i mit liv, og jeg er virkelig positiv overrasket. Tænk en verden der lige pludselig åbner sig for en......
Når jeg så tænker på de utallige andre sider der finder derude for børnene, så tror jeg det kun er et spørgsmål om hvorvidt vi voksne/ pædagoger viser arrangement, tillid, igangsætter lyst osv. For jeg tror det er vigtigt at vi hjælper børnene fra de begynder at interessere sig for nettet, hvordan man geberter sig "derude", og her mener jeg med at udlevere add.. tlf. nr., fysisk mødes med nogen og lignenede.
Hvis ellers institutionerne har råd til og prioriterer denne del, så har man her mulighed for at introducerer børnene for ubeskrivelige mange ting. Der er mulighed for at udfolde sig kreativt, som vi har gjort i Flickr og her på bloggen og mange andre steder. Men det kræver jo at børnene får lov og får lov til at bruge tiden, for det er jo ikke noget man laver på 5 minutter. Så hvis institutionerne kun tillader børnene at få computertid eks. vis 2 x 30 min. om ugen, så er det klart at der ikke kan blive tid til andet end spil.
Ikke fordi spil er at forklejne, for her udspiller der sig i høj grad også fællesskaber omkring spillet. man kan sagten føle man er med i fællesskabet selv om man ikke lige er den person der trykker på tasterne.
Børnene er dygtige til at hjælpe hinanden hvis de bliver itvivl om noget. Og så er det jo som vtidligere har talt om gemmen legen at børnene lærer.
Jeg tror børnene er så vilde med nettet fordi de her har mulighe for at være sig selv eller måske en hel anden. Der er så mange skjulte dagsordener om hvordan vi skal se ud og hvordan vi skal opføre os idag. Så når de så vælger at gå på nettet med en profil, bestemmer de helt selv hvor meget de vil "afslører", og det giver dem en tryghed.
Jeg kan heller ikke lade vær med at tænke på hvilke muligheder der lige pludselig åbner sig for en eks. vis handicappet person der enten er bundet til hjemmet eller kun har mulighed for at komme ud med hjælp fra andre personer. Sådan en person får lige pludselig mulighed for at skabe sig en kontakt til omverdenen, som ellers ikke ville have været mulig.
Af os pædagoger kræver det at vi har en lille viden omkring nogle basale ting når det gælder computerverdenen. Vi skal ikke på nogen måde være superbrugere allesammen, for at kunne formidle tingene videre, men vi skal have en smule interesser og være nysgerrige. Og så skal vi ikke være bange for at sige at "det ved jeg ikke lige", for så har man måske muligheden for at finde ud af det sammen, og vise børnene at man som voksen ikke kan vide alt - man man kan forsøge at finde ud af det.
Det var lige nogle umiddelbare tanker omkring "hvad børn laver på nettet"
